tirsdag den 14. februar 2012

Grønne Burgere (vegetarbøffer)






Nogle gange kan der komme de lækreste sager ud af et halvtomt og ret kedeligt køleskab!
Jeg bestræber mig altid på, så godt som jeg nu kan, at bruge op af det, der gemmer sig i køleskabet, inden jeg køber ind på ny. Sådan var jeg ikke engang. Der var vores madbudget herhjemme også skrigende højt og ofte blev der smidt ud af for gamle varer i køleskabet, der dårligt var åbnet - og det med at genbruge rester fra dagen/ene før var hverken jeg eller min kæreste særlig gode til. Det er der siden blevet lavet om på. Samvittigheden har det meget bedre og økonomien ligeså.

Anyhow. I går havde jeg sådan lyst til at lave burgere og da køleskabet var rig på rester af den ene og den anden grønne sag, var der alligevel en del at lege med. Burgerne blev bare så lækre! Mums filibaba.

Under normale omstændigheder, havde jeg slået en dej sammen til nogle burgerboller, men jeg havde forinden bagt en god portion langtidshævede klatboller (dem kan du se opskriften på her) Denne portion bestod, foruden basisingredienserne, af halv hvede, halv spelt samt Urtekrams 5-kornsblanding og de var perfekte til burgere og desuden godt mættende.

Når jeg laver vegetarbøffer/deller free-styler jeg oftest ud fra det, der gemmer sig i køleskabet. Grundingrediensen i vegetardeller kan jo bestå af alt fra bulgur, kikærter, linser, kartoffel etc.. Jeg har b.la tidligere blogget dette indlæg som et eksempel på en lækker vegetarbøf. Men muligheder er der mange af og kun din fantasi sætter grænser (så længe 'farsen' hænger sammen) :-)

Nu til disse lækre vegetarbøffer: - Er den færdige fars lidt for våd, kan du tilsætte ekstra rasp eller mel og er den omvendt for tør, kan det godt være at lidt ekstra væde ville være passende.

1 ds grønne linser - i know! Men da det var restemad, og jeg ikke havde flere tørre linser, blev der lige hevet en dåse frem fra skabet :-)
3 gulerødder - rives på rivejern og presses for væde
3 kartofler - rives på rivejern og presses for væde
1 løg - hakkes i små tern
2 hvidløg - rives på den fine side af dit rivejern
1 dl rasp
2 æg
2 spsk speltmel - du kan sagtens bruge hvedemel
1 håndfuld finthakkede mandler
Salt & peber
1 tsk gul karry
1 tsk tørret hvidløgspulver
tørret chili efter smag
Olie til stegning

Bland alle ingredienserne i en skål og vurder efterfølgende og din fars er lidt for våd eller tør og tilsæt evt. ekstra mel eller evt. lidt væde (vand eller mælk) Klat bøfferne ud på en pande med olie og steg dem til de er gyldne. Bøfferne kan 'formes' med en ske, når du har klattet dem ud, så de får en fin form.

Af tilbehør til burgerne var der rød pesto, tomater, frisk mozzarella, frisk spinat vendt i olie og æblecidereddike, rødløg, champignon stegt med rødløg på en pande samt en god portion gourcamola lavet på avokado, citronsaft, en sjat creme fraice og 1 fed hvidløg.

NamNam sir' jeg bare!

Lunende VinterSuppe




Så blev det lige til en ruskamssnusk-suppe rig på en masse af de sager, der var at finde i skuffer og skabe. Det endte i denne virkelig lækre linsesuppe, som blev nydt med Lagkagehusets speltflute. Haps!

Her er opskriften på suppen, der kan heale din forkølelse og lune dit hjerte i denne noget kølig februartid :-)

Da suppen er lavet på gefühlen, vil jeg anbefale, at du lige selv får smagt den til ift krydderierne, når den er færdig. Måske skal der lige tiløjes et ekstra pift af det ene, eller et ekstra pift af et andet. Prøv dig frem. Med de ingredienser jeg brugte til suppen, kan du i hvert fald ikke gå helt galt i byen!

Vintersuppe:
3 dl. røde linser
3 gulerødder
en stilk selleri
3 fed hvidløg
ca. 4 cm ingefær
1 stort æble
3 dl. røde linser
to dåser hakkede tomater
1 dl. A38 eller creme fraiche
2 tsk. karry
2 tsk. tikka masala
salt og peber
to lauerbærblade
Tørret chili
Vand (til at dække linserne, når de koges - skal ikke hældes fra til sidst!)
evt. en sjat citronsaft.

How to do:
Gulerødder og selleri skæres i mindre stykker og koges med de røde linser (husk at skylle dem grundigt inden) i en stor gryde. Linserne og grøntsagerne skal dækkes med vand. Kog i ca. 15 minutter. Tilsæt de hakkede tomater, finthakket ingefær, finthakket hvidløg samt æblet skåret i tern. Tilsæt karry og tikka masala, salt og peber, tørret chili efter smag samt de to lauerbærblade. Lad de simre i en halv time til 3 kvarter. Efterfølgende blender du suppen med en stavblender (HUSK lige at tage lauerbærbladene op!). Bring efterfølgende suppen i kog igen og tilsæt 1 dl creme fraiche. Tilsæt evt en smule ekstra vand, hvis du synes suppen er for tyk. Smag suppen til.

Velbekommen!

Dagens Frokost - Råkostsalat & Linsedeller




Denne råkostsalat er simpelthen så let at lave. Vi har altid en pose gulerødder, en pose rå rødbeder samt æbler i huset, hvorfor den ofte kommer på bordet til aftenmåltidet og desuden er en genganger i madpakken. Lettere og billigere bliver det nærmest ikke. Nogle gange blander jeg rosiner i, andre gange hakkede mandler, solsikkekerner, eller stykker af appelsin. Det afhænger af, hvad der lige er i køkkenskabene.

Så her er den altså - dagens meget lette frokost: råkostsalat med linsedeller fra dagen før - linsedellerne er lavet ud fra denne opskrift. Dog på røde linser i stedet for grønne og formet som små deller i stedet for bøffer.

Salat til to personer består af: 3 store gulerødder, tre friske rødbeder, 1 stort æble (evt. nødder, rosiner, appelsin i stykker)

Velbekommen!